Rally flag venstre           Rally plade          Rally flag hoejre 

Artikler

Hvor langt kan en elbil køre?

Sådan gik det til, da vi forsøgte at få det optimale ud af en Mitsubishi i-MiEV
Gæt selv hvor langt vi kørte med Mitsubishi i-MiEV: 92 km, 112 km eller 132 km? Og læs så videre.

Mitsubishi

   Mitsubishi 
Her er bilen, vi vil teste: En Mitsubishi i-MiEV. Hvor langt kan den køre på en opladning?
 

Dette er historien om, hvor langt de såkaldte trillinge-elbiler Mitsubishi i-MiEV, Peugeot iOn og Citroën C-Zero kan køre på en opladning:

Alle med den mindste interesse for elbiler ved, at deres store udfordring er rækkevidden. De fleste synes, den er for kort. Men hvor langt kan en elbil rent faktisk køre, hvis man bruger hovedet lige så meget som speederfoden?

Mitsubishi i-MiEV var en af de første elbiler i den sidste bølge (jo, der har været tidligere bølger af elbiler), den blev lanceret omkring 2010 og blev opgivet af fabrikanten til at kunne køre 150 kilometer på en opladning. Peugeot og Citroën markedsførte den under egne navne, Peugeot iOn og Citroën C-Zero, og bilen fik en vis udbredelse. Men det skulle snart vise sig, at de 150 km var en slags ”Happy hour” statement, altså fra timen, hvor man i en bar får dobbelt så meget som ellers.

I praksis var det svært at drive mere end 80-90 kilometer ud af bilen, inden den atter ville have strøm, og på en kold vinterdag, hvor der skulle bruges varme og blæserluft til ruderne, var 50 km mere realistisk.

Mona HeilmannI det første Oresund Rally i 2011, var der deltagere, der kørte tør efter mindre end 90 km. Men hvad nu, hvis man greb det fornuftigt an?

Rallykøreren Mona Heilmann deltog i Oresund Rally i 2011 med denne Peugeot iON >>>